Huset står placeret midt i gaden,
i det bor der folk fra hele staden.
Øverst sidder Fru Larsen helt alene,
en trist skæbne skulle man vel mene.
Hendes mand døde for år tilbage,
men ingen har hørt Larsen klage.
For nu lever hun i sine minder,
mens verden omkring hende forsvinder.
I huset ænser man ikke Larsen,
man har travlt med børn, job og farsen.
Først når rustvognen kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Gud! Havde huset en kvist?
Var hun der? Det skulle vi have vidst!”

På 2. bor familien Heine,
sønnen har aldrig lært at regne.
I skolen bliver han mobbet hver dag,
fordi han ikke kan 2 gange 3.
Han er blevet familiens skamplet,
så derhjemme har han det ikke let.
Far Ole slår ham når han kommer hjem,
det sker om han har været god eller slem
Ole slår fordi konen hun er gået,
han er utilfreds med det liv han har fået.
Når myndighederne kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Han var da ellers rar…
tænk at han var en forfærdelig far!”

På 1. bor en mand ved navn Knud,
kun om aftenen går denne mand ud.
Han har altid haft det svært med kvinder
med ham er der ingen, der med sig binder.
Knud tager derfor tit på et bordel,
for at føle andre end sig selv.
Men pigerne er kolde og dyre
og Knud får brugt mere end sin hyre.
Knud har ikke råd til denne kærlighed,
derfor kaster han sig fra taget ned.
Først når ambulancen kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Knud var ellers så fin,
enhver pige kunne han få som sin!”

I stuen der bor så parret Andersen,
hvor Loui har Malou der er så køn.
Malou har dog en ven som hun har kær,
i forhold til Loui er han mere værd!
Hver weekend kommer denne bejler over,
hvor han ikke just ligger og sover.
Loui ved dog hvad der er på færde,
for han har venner, der glor og snager.
En weekend kommer han hjem til sin skat
med en knyttet hånd om et baseballbat.
Først når politiet kommer forbi,
vil folk komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”De var ellers søde,
men han bør få fængsel fremfor bøde!”

I kælderen bor en drikfældig gut,
ingen kender ham men hans navn er Knuth.
Hver dag sidder han i kælderen og tror,
at han ser spøgelset af sin mor.
Hun hjemsøger ham både dag og nat,
for hun var alt for kærlig imod sin skat.
Hun rørte hvor mødre ej skal røre,
og se det åbnede misbrugets døre.
I kælderen drikker Knuth for sig selv,
indtil han en dag drikker sig ihjel.
Hvis nogle hen til Knuths lig kommer forbi,
så vil de komme med et passende skrig!
Man vil sige: ”Han har ej haft det nemt,
men han ønskede nok at blive glemt!”

Bag huset og dets facader,
fortsætter livet og dets ballader.
Men husk! Man bør altid give rammen for livet,
for en grum skæbne er aldrig givet!