Jeg er en splittet sjæl
med hang til rødvin, kaffe
og digte om smerte og frihed
imens jeg prøver
at gemme mig i mørket
For mine følelser er ofte grelle
men røde som en ungpige-
-mund
der søger bekræftigelse
de mest mærkelige steder
Når det bløder
Når det drypper
på den uoverstigelige mur
der er min fremtid
Den jeg ikke kan se
for bar træer
der svajer voldsomt i vinden
der er mine tankespind
en tidlig mandagmorgen

Jeg leder efter noget
jeg ikke ved, hvad er
Noget, der dufter
af Svantes lykkelige dag
og røde tulipaner
Noget, der ligner hjerteformede
skyer og erotiske beskeder
på de duggede spejle
Men jeg vil samtidig ikke
risikere at finde alt
dét, jeg ikke kan få
for fortiden puster mig i øret
som en spøgelseshistorie
jeg bliver ved og ved og
ved med at fortælle mig selv
Som en ridse på en LP
En blist på tungen
Såret, der klør midt om natten
Jeg vil ikke være bange

Jeg vil ikke dø endnu
Jeg kan ikke omslutte mig
af vin og druer
som en anden ægyptisk gud
Men jeg vil bare ikke lide
mere virkelighedsnød
Jeg vil ikke fortsat være
en katastrofe
og
jeg vil ikke være streng
men
Jeg vil have alle landsindsamlingerne i min lomme
Som en slags arveforskud
Som et plaster på såret
Men børnene græder og
bølgerne bruser udover det hele
Tager mine grimme følelser
med sig i døden
når de hæver sig
Som maveskindet over mine ribben
Så æd mig
for fanden
Eller lad mig spise
af livets åbne hånd
imens jeg dypper
mit hår i druernes saft
og venter på
at nogen kommer mig til undsætning
For jeg kan ikke holde ud
at være splittet mere
Jeg vil kysses ud
af min dvaletilstand
Kald mig Snehvide, Tornerose eller bare idiot
Og plant mig så i din have
som en forglemmigej
med mutante træk
og søndagskaffeabstinenser

Jeg vil ikke dø