Når mosgrønne øjne beskuer
min voksblege hud i min seng
kravler jeg ind og forsvinder
i mit tågede, sort/hvide sind

Bag væggen er dine hænder
der kravler og søger mit bryst
Du tæller og hvisker og lyver
I nat er det alt, alt for lyst

Og tiden har blodrøde læber
der farver din hud som en nål
Vi elsker som ingen kan det
på dit flossede birketræsgulv

Og alle de flammer du starter
de gør dig til kongen af nætter
Mit sind er nu splittet og tørt
og væggen har mørkegrå sprækker