Som en skygge af mig selv
i stearinlysenes skær
sidder jeg alene
uden dit nærvær
Mit hjerte tier stumt
bag mure af klippesten
Forseglet bag tremmer
er mit kærlighedsgen
Engang kunne jeg elske
uden forbehold
Nu går jeg alene
i min egen fold
Mit indre er livløst
for manden med leen
tog min sjæl da du gik
tog mit kærlighedsgen
Der brænder flammer i verden
Der brænder flammer i dig
Forkullet er det hjerte
du tog fra mig
Ingen steder at gå hen
som en hjemløs på gaden
Søger mit hjerte
i min gøren og laden
Heler mig selv
væk fra alle disse mén
som det kostede at miste
mit kærlighedsgen
Finder andre veje
Genføder mit liv
Renser kullet af mit hjerte
Råber højt “Tilgiv!”
Søger min sjæl
i en strofe med zen
Finder liv i en celle
fyldt med kærlighedsgen
Der brænder flammer i verden
Der brænder flammer i mig
Mit hjerte slår igen
når jeg brænder dig
Skriv din kommentar her: