Som en skygge af mig selv

i stearinlysenes skær

sidder jeg alene

uden dit nærvær

Mit hjerte tier stumt

bag mure af klippesten

Forseglet bag tremmer

er mit kærlighedsgen

 

Engang kunne jeg elske

uden forbehold

Nu går jeg alene

i min egen fold

Mit indre er livløst

for manden med leen

tog min sjæl da du gik

tog mit kærlighedsgen

 

Der brænder flammer i verden

Der brænder flammer i dig

Forkullet er det hjerte

du tog fra mig

 

Ingen steder at gå hen

som en hjemløs på gaden

Søger mit hjerte

i min gøren og laden

Heler mig selv

væk fra alle disse mén

som det kostede at miste

mit kærlighedsgen

 

Finder andre veje

Genføder mit liv

Renser kullet af mit hjerte

Råber højt “Tilgiv!”

Søger min sjæl

i en strofe med zen

Finder liv i en celle

fyldt med kærlighedsgen

 

Der brænder flammer i verden

Der brænder flammer i mig

Mit hjerte slår igen

når jeg brænder dig