Pludselig gemmer vi alt væk

i usagte minder

Som et led i et iscenesat forsvar

bliver vi ved med at vende timeglasset

 

Vi løber mod retningen

men sandet lokkes ikke med

og når korn vokser sig til ørken

vender vi vores verden rundt igen

 

I horisonten vokser jord og himmel

sammen horisontalt.

To møller efterligner sig selv i vinden

og spinder sagte videre rundt om hinanden